b) Medicinske Dissertationer: 19

Conspectus instrumentorum quæ ad trepanationem sunt adhibita. Accedente novo trepanationis apparatu. Auctore Erico Svitzer.

Udsigt over de Instrumenter, som have været brugte til Trepanation; tillige med Beskrivelse af et nyt Treparations - Apparat, ved Erik Svißer,

Det er en Bemærkning, der ofte er gjort og saa at sige paas

tvinger sig af sig selv, naar vi blade i Scultets Armamentarium chirurgicum eller i Heisters Chirurgie, at denne Kunst som den skrider frem til Fuldkommenhed, tillige bliver simplere i sin udøvelse. Istedetfor den betydelige Masse af tildeels meget kunstige Instrumenter, der tilforn hørte med til en Chirurgs Rustkammer, sætte vor Tids fortræffeligste Öperateus rer deres Ære i, med saa faa og simple som muligt, at udrette det samme. En rask, øvet og let Haand maa nu i de fleste Tilfælde træde istedet for de sammensatte Instrumenter, vore Forfædre brugte. Denne Tilbøielighed til at gjøre Kunsten simplere, og lettere kan ikke noksom paaskjønnes, og det er derfor med Grund, at man i vore Dage agter Forslag til et nyt Instrument eller til et gammelts Forbedring, om det a priori maatte synes nok saa hensigtsmæssigt, for en temmelig ubety delige Fortjeneste, saalange Erfaringen ikke har bekræftet Opfin: delsens Værd. Af den talløse Mængde Instrumenter, der have været foreslagne og tildeels brugte til Trepanationer, be: høves, efter en af vor Tids ypperste Chirurger, Sir Astley Cooper's, Dom, kun tre, nemlig en tveægget Kniv, en Elevas

tor og en Trephine; de tre simpleste og mindst sammensatte af alle.

Skjøndt det altsaa ingenlunde kan benægtes, at en duelig Chirurg med disse faa Instrumenter, hvortil dog maaskee pas: sende kunde føles et Par Tanger, en lenticular Kniv, en Fiil og en Byrste, kan trepanere, bør man dog ligefaalidet fragaae, at Trephinen, hvis Brug synes meer og meer at fortrænge Trepanens *), er et Instrument, der fordrer megen Svelse at bruge, og som tillige trætter Operateuren betydeligen. Kunde derfor et Instrument opfindes, der var ligesaa afhængig af Operateurens Villie som denne, og ikke meer tog paa hans Kræfter end Trepanen, vilde Kunsten derved unægteligen beriges. Et saadant troer nu Dr. Sviser at have fundet, og det er Beskrivelsen af dette Instrument og et andet af ham ligeledes opfunden Trepanationssaug, der, tilligemed nogle ubetydelige Forslag til Forbedringer af Professor Thals Rotationssaug og Louis Elevatorium, udgjør den originale Deel af hans Dis: sertation.

Elementerne hvoraf Dr. Svihers Trepanationsinstrument bestaae ere alle bekjendte; kun Sammensætningen af dem er ny og ham egen. Saaledes er Haandgrebet taget fra Pro: fessor Thals Rotationssaug, og Buen, hvormed Trepanations: cylinderen sættes i Bevægelse, er os bekjendt fra Civiales nye lithontriptiske Operation, ja selv fra et gammelt græsk Trepa: tionsinstrument (see Tab. Fig. p. 12).

Dr. Sviker tilskriver sit Instrument de fortrinlige Egen: skaber, at virke hurtigere end de sædvanlige, og at være beqvem mere for Operateuren, og, hvis vi tør dømme af et Forsøg, vi

*) Trepanen og Trephinen ere begge cylindriske Sauge, den første forsynet med et boiet bevægeligt Haandgreb (et Vindelskaft), den sidste med et lige og fast.

have seet anstillet, med god Grund. Det er endvidere simpelt i sin Construction, fordrer ikke megen Øvelse for at bruges, optager ikke stor Plads og kan forfærdiges for ringe Priis. Hvis altsaa Tiden og Erfaringen paa levende Mennesker (thi hidtil har Instrumentet kun været prøvet paa døde), vil bes kræfte Sandheden af den ottende gode Egenskab, vor Forfatter tillægger det, nemlig Sikkerhed i`sin Anvendelse, da er det udenfor al Tvivl, at Dr. Sviger ved Opfindelsen af dette Instrument har gjort sig fortjent af den chirurgiske Kunst.

Mindre godt Haab have vi til at det andet af ham op: fundne Instrument, en Orbicularsaug, vil udholde Tidens Prøve. Det fordrer til sin Anvendelse i det mindste to Med: hjelpere, der maae holde det medens Operateuren sætter det i Bevægelse, og, saavel denne Uleilighed, som den usikkre Bevæs gelse Instrumentet havde da vi saae det anvendt, lader os ikke fpage dette Justrument noget langt Liv.

Da Beskrivelsen af disse to Instrumenter og de ovenfor nævnte Forandringer, der ere for ubetydelige til at fortjene her at omtales, ikke vilde have fyldt nok til en Doctordisputats, efter hvad der nu ansees for en anstændig Størrelse for sligt et Skrift, har Dr. Svißer tillige meddeelt en Beskrivelse af alle de hidtil ved denne Operation brugte Instrumenter, hvor ved hans Bog unægteligen er bleven tyk nok, men hverken til Fordeel for Læseren eller Forfatteren. Ikke for Læseren, da vi holde os overbeviste om, at ingen kan udholde at gjennem læse de trættende, af ingen Reflexioner oplivede, Beskrivelser af de mange Instrumenter, der alt forlængst ere sunkne i Lethes Strøm, og om hvilke han desuden i Sprengels Geschichte der Chirurgie kan finde tilfulde Underretning, og det paa en langt behageligere Maade; ikke for Forfatteren, der ved denne Prøve paa en Historie af Trepanationsinstrumenterne har viist, ei blot, hvor langt han staaer tilbage i den Kunst at skrive

en Bog, men og hvor ganske og aldeles udygtig han er til at hæve sig fra det Concrete til det Abstracte.

Saa sparsom er han med at yttre sine egne Tanker, at han hverken angiver nogen Grund hvorfor han inddeler denne Historie i 5 Perioder, eller forudskikker en Indledning til hver især af dem. Jkkun foran den første Periode, der gaaer fra de ældste Tider til Hippocrates, findes 12 Linier, hvori vor Forfatter fortæller os, at skjøndt Trepanationsins strumenter ikke findes omtalte af nogen Skribent før Hippos crates, saa er der dog Grund til at antage, at deslige alt dengang have været opfundne, og han finder det derfor ikke upassende, at omtale korteligen de Mænd, som fra de ældste Tider have gjort sig bekjendte for Kyndighed i Lægekunsten. Han giver nu nogle kortfattede Levnetsbeskrivelser af Agenor, Chiron, Æsculapius, Machaon, Podalirius, Damocedas, Ctesias, Alemæon, og som Prøve paa vor Forfatters historiske Stiil maae vi meddele et Par af disse i en tro Oversættelse: "c) Æsculapius, en Discipel af Chiron (1255 f. C.) erhver: "vede sig en stor Anseelse ved at have fuldbragt lykkeligen "mange Menneskers Helbredelse. Han er især berømt for at "have cureret Hippolyt for Beenbrud. Man opreiste ham "Templer for den Hjelp, han ydede Grækerne i Beleiringen af "Troia. Han døde af Betændelse i Lungerne. Den ene Side "af hans Legeme blev efter Døden forefunden guulblaa, hvorfor "man troede at han var slaaet af Lynilden. Mange fabelagtige "Historier fortælles om ham. d) Machaon, hans ældste Søn, "levede Aar 1184 f. C. I Troias Beleiring gjorde han sig "'berømt baade som helt og Læge; Homer fortæller, at han var "indsluttet i den store Træhest, som blev bygget af Grækerne "og ført af Troianerne ind i deres By. Han forstod især "den Kunst at lindre og helbrede betydelige Saar. I en Tve: "kamp med Eriphilus blev han dræbt. Man opbyggede Templer

"for ham efter hans Død. Nestor siges at have opbevaret "hans Been."

Ovenpaa denne af Forfatteren saakaldte første Periode, der med samme Føie kan sættes foran enhver anden medicinsk Dissertation, følger den Tilstaaelse, at det er meget vanskeligt, at nævne Opfinderen af Trepanen. "Nogle mene at scus laps Præster have opfundet den, men det synes sikkere, at denne Opfindelse maa tilskrives Grækerne", hvilket synes vor Forfatter rimeligst, -"da Tavnet Trepan er af græsk Oprindelse."

Vi kunne ikke følge vor Forfatter gjennem den lange anden Periode fra Galen til Paul Ægineta; han har her været vidtløftigere end i de følgende, og angiver derfor følgende tvende Grunde, der for ret at præges ind i Læserens Hukom melse ere smukt opstillede med deres abc-Tegn foran sig. Som Prøve paa Forfatterens raisonnerende Stiil, ville vi ogsaa hidsætte disse:

"a) Det er skeet for at overbevise Læseren om, at jeg selv "flittigen har kastet op i deres Skrifter, og at det er paa deres "Ord, de Sætninger stytte sig, jeg har fremsat.

"b) Af selve Forfatterens Ord kan man bedre bedømme "hvortil disse Instrumenter ere blevne brugte.

"c) Man kan saaledes med et Diekast see, hvorledes "Videnskaben fra en raa Begyndelse lidt efter lidt er voret til "og blevet fuldkomnere. Her gjelder paa det sandeste Plinii "Ord: "crescit profecto apud me tractatu ipso admiratio "antiquitatis."

See her et Foredrag man ikke kan beskylde for at være nogen Mand for høitravende! Men ligesom vor Forfatter er. en Ven af den simple Stiil, saa er han en Fjende af at bramme med lærde Citater, og har derpaa givet et skjønt Erempel ved at citere (p. 18) som Kilde til sin Kundskab om·