en politist Discussion. Forfatterens Mangel paa' sunde politiske Begreber er virkelig paafaldende ftor.

- Pag. 8 figer hän saaledes: "de Stærkeste, eller de "Klogeste eller de Rigeste svømmede i alle politiske Gjæringer: "oven paa; de Svage, de Eenfoldige, de Fattige bleve underneden.” Vil han da, for at vedblive i hans smukke Lignelse, at de Svage, Eenfoldige og Fattige skulle svømme ovenpaa i Staten, og at immateriel og materiel Styrke, Klogskab og Rigdom, skulle blive underneden. Det er det samme, som Septembriseurene og den "høitrøstede Slagter" have villet. Neppe kunne vi troe, at Forf. skjøtter om ee fligt Broderskab, eller beiler til deres Folkegunst, om han end "i nok saa høit Chor: selv under Kongens Vinduer har synget:: Frihed paa den hele Jord.”

Pag. 19 siger han: "Haandværksstanden er den, som "af alle har lidt mindst, og naturligt; thi den lønner sig selv, "bestemmer selv Prisen paa sit Arbeide, og er altsaa istand under enhver saadan Crisis at sætte Tæring efter Næring.” Intet kan vel røbe større Uvidenhed om de simpleste nationals Deconomiske Grundsætninger end at antage, at nogensomhelst talrig Classe af Arbeidere, som forrette Tjenester, der almin: deligen søges af andre Classer, selv lønne sig, eller selv kunne bestemme Prisen for deres Arbeide. Men sæt, at man vilde glemme, at det er Søgning og Tilbud, der i sidste Instanz regulerer alle Priser, og at man vilde slaae Streg, over hvad han selv indrømmer, at Regjeringen har gjort for at hemme de skadelige Følger af Laugsvæsenet, og at man saaledes kunde indrømme ham, at Haandværksstanden selv kan bestemme Prisen paa sit Arbeide; vilde den altsaa sætte Tæring efter Næring, og ikke hellere Næring efter Tæring? Med Ene: vældet over Arbeidets Priis faaer den jo fuldkommen Haand

over dets Productivitet, og den vil da vel gjøre sin Næring saa indbringende som dens Tæring ædsker det.

En lignende. Ukyndighed viser Forf., naar han P. 23 udhæver som noget fortrinligt og til Beviis paa Industriens Flor: "at Fabrikker og Manufacturer et alene ere begunstigede, "men endogsaa anlagte af selve Regjeringen." Veed han da iffe, at Regjeringens directe Ledning af og Indblanding t den private Virksomhed kun er tilraadelig, og ogsaa kun har. været anvendt i Danmark, naar Mangel paa private Kapiz taler, eller Mangel paa Speculationsaand i Folket har fors halet visse nyttige Næringsveies Opblomstren? Kjender han: saa lidt til Industriens Historie ikke blot i Danmark, men overalt, at han ikke veed, at Regjeringens directe Ledning af Fabrikker, dem for Krigsfornødenheder undtagen, er et Beviis paa Industriens Barndomsperiode, og at Staten med Glæde overalt har givet Slip paa den byrdefulde og ved Administra tionens Bekostelighed kun med Tab aagrende Selvbestyrelse af Fabrikker, saasnart Industrien i Landet var hævet til Kraft og Manddom?

Hvad skulle vi sige om en Letsindighed eller en Tankes: løshed som den, at Forf. paastaaer P. 21: "at intet Menneske "i Danmark, uden egen Skyld og Brøde, lægger sig nogen "Aften hungrig tilsengs, og opstaaer ikke nogen Morgen "uden at vide, hvorfra det skal tage Dagens Nødvendigheder," naar han faa Sider iforveien (P. 18 i Anm.) har skildret Landgeistligheden som "ikke fri for nedtrykkende ofte corruma "perende Næringssorger!"

Hvad skulle vi sige om en Letsindighed eller en Mangel paa Logik som den, at Forf. P. 10 støtter sig paa den Sæt ning "fra at kunne til at være gjælder intet apriorisk Raisonnement," og P. 12 i Anm. troer at kunne fælde den hele

engelske Constitution, i det han siensynligen to Gange flutter fra posse ad esse.

Hvad skulle vi sige om en Letsindighed eller en Mangel paa Kundskab til Gjenstanden som den, at Forf. P. 12 paa: staaer, at der om Jurys Utilstrækkelighed eller Fortrinlighed i Criminalprocessen "kun kan være een Mening."

Vi ville afholde os fra enhver Bemærkning over disse og flere lignende Steder, der bevise mildest talt den Over fladiskhed, hvormed Forf. har behandlet sit Emne, men kuns tillade os at gjøre opmærksom paa, hvor sædvanligen det er i vore politiske Smaaskrifter at finde Overfladiskhed og Ukyn: dighed parret med letsindig Higen efter Navnet af Publicist. Dog saalænge Duelighed til at afhandle Statens vigtigste Anliggender, ja endog Dygtighed til at skrive over samme. bliver anseet som den store Hobs medfødte Gave, og politiske Kundskaber blive betragtede som en tilfældig Tilgift til alle andre, felv til de med Politikken meest heterogene, Kundskaber, saalænge maae vore politiske Domme være umodne, og vor politiske Literatur uvidenskabelig. Politisk Kandestøberie og politisk Indifferentisme ville da gaae Haand i Haand; og den offentlige Mening, Statens Livsprincip, enten misledes af letsindige og uforskammede Skriblere, eller langsomt hendøe i Smaalighedens Favn, og med dën, Borgersind og Nationalitet.

Psalmer og aandelige Sange af Thomas Kingo,

samlede og udgivne af P. A. Fenger, Sognepræst til Slots: Bjergbye og Sludstrup. Menigheder i Sjællands Stift. Khvn. Forlagt af den Wahlske Bogh. Trykt hos Fabritius de Tengnagel 1827. 533 Sider med Register, femten Melodier og Kingos Portrait.

Kingos Navn er ikke alene berømt i den danske Digtekunsts

Historie og den danske Kirkes liturgiske Aarbøger, men Be geistringen, som udtaler sig i hans aandelige Sange, er for sand og ægte, til at ikke hans Toner skulde finde den naturs lige Gjenklang ogsaa hos de senere Slægter, og vedblive at yttre den mægtige Kraft til at vække og nære Gudfrygtigheds. Livet i større og mindre Samfund. Imidlertid er der i vore Kirker bleven mindre tilbage af den Kingofke Psalme, end det var at ønske, og Syngechoret og Psalmebøgerne ere i deres forskjellige udgaver efterhaanden, som Følge af de litur: giffe Forandringer, komne ud af Omløb, og forefindes kun som Inventarium i Huse, der have bevaret den gamle Stiil.

Det maatte derfor ansees baade som Fortjeneste af Fædre: landets Litteratur, som Fromheds: Gjerning imod den store Sanger og som et velgjørende Bidrag til Andagtens Oplivelse, at aabne Adgangen til den rige Fylde af christelig Poesie,

som er nedlagt i hine Samlinger og atter at henvende Op: mærksomheden til deres Rigdom og Værd, ved en omhyggelig, correct og hensigtsmæssig Samling. Men en saadan® ́Sam: ling kunde foranstaltes enten af litterair eller poetisk Interesse, for at fremstille et nationalt Digterværk i heel og værdig Sfiffelse, eller i religieuft Diemed, for at forøge Antallet af christelige Andagtsbøger; og det lader sig ikke nægte, at en saa væsentlig forskjellig Hensigt maatte faae en væsentlig Ind flydelse paa Samlingens Beskaffenhed.

"

Udgiveren af nærværende Samling har selv i Fortalen (S. 1) erklæret sig desangaaende paa følgende Maade: "Hovedhensigten med nærværende Bogs Udgivelse er ingenlunde at sørge for deres Tarv, der ynde Kingos Arbeider blot for den æsthetiske Nydelse eller den Oplysning i vor Digtekunsts Historie, de kunne yde, og endnu mindre kunde jeg have dem for Die, der kun ønskede en smuk Udgave af den berømte Forfatters Digte til en Prydelse for deres Bogskab; min Hovedhensigt var og er at levere danske Christne et Bidrag til den buuslige Andagts Befordring, at give dem en Bog i Haand, der er skikket til at trøste og opbygge, opmuntre og glæde” o. s. v. Med Rette erindrer derfor Udgiveren, saafremt man paa Litterairhistoriens eller Sprog: grandskningens Begne skulde gjøre større. Fordringer til Ud: gaven, end han har gjort til sig selv som Udgiver, at dette "efter hans Hovedhensigt maatte være ́ ham en underordnet Bisag" (S. 17); og, imedens vi kun have Aarsag til at paaskjønne, hvad Udg. i denne Henseende har præsteret (hvor beskedent han end selv derom yttrer sig), ved at levere et correct Aftryk efter de ældste Udgaver, og ved at oplyse de dunkle eller usædvanlige udtryk, ville vi ved Udgiverens egen Erklæring finde os opfordrede til her at betragte nærværende Samling som Andagtss og Opbyggelselsbog.