sjeldent til noget Godt. Den mindste uventede Omstændighed, hvorom intet staaer i Forskriften, sætter den, som ikke kjender dens Grunde, i Forlegenhed, og gjør ham let Forskriften ganske unyttig.

Tidsskrifter for Næringsbrugere have den dobbelte For: deel, at baade Fremmedes Kundskaber og Opdagelser komme Landets Børn til Nytte, og at Næringsbrugeren, ved at meddele sine Tvivl eller mislykkede Forsøg, har en let Bei til at faa Oplysning. Professor Ursins Blad, hvoraf tre Bind allerede ligge for os, og det fjerde er t Gang, har allerede begyndt at virke med held, og vil sikkert i Fremtiden virke Mere, til Næringsbrugens Opkomst hos os. Man vil ikke vente her at see en omstændelig Anmeldelse af et saadant Tidsskrifts Indhold; det maa være nok at bemærke noget derover i Almindelighed. Foruden de mangfoldige andre Meddelelser af mindre Udstrækning, finder man i de for os ligs gende Bind lærerige Afhandlinger over Bogtrykkeriet, hvori Udgiveren selv synes at have betydelig Indsigt: over Lithos graphien, af en Mand som selv besidder Duelighed, deri: over mange Forbedringer ved Dampmaskinerne: over Gasoplys: ning: om den hydrauliske og andre Presser: om Forgyldningen, o. s. v. Man finder tillige i dette Tidsskrift Indholdet af Ørsteds Maanedsforelæsninger, hvoraf vel en Deel er reent Videnskabeligt, men Meget ogsaa har Hensyn paa Anvendelsen. Det fortjener vistnok Bifald, at et Tidsskrift af denne Natur ikke indskrænker sig blot til Gjenstande, der synes at love en umiddelbar Anvendelse, men at det tillige fører sine Læsere til at holde Skridt med Videnskaben, og derved ligesom opfordrer dem, som endnu staae tilbage, til at skaffe sig de videnskabe lige Kundskaber, uden hvilke de saa let komme til at gjøre en bagvendt Brug af Forskrifter, der ere øste af Videnskaben. Det fortjener tillige at billiges at dette Tidsskrift meddeler

Efterretninger om Veirforholdene, og det saa meget mere, som det er fra vor berømte Naturforskers Professor Schouws Haand de komme. Der gives vel dem, som mene at disse Jagttagelser heller burde rømme Pladsen, for det, som man egentlig kalder Praktisk; men denne Fordring grunder sig paa en alt for fnever Betragtningsmaade. Næringsbrugeren skal ikke blot, som et Trældyr, der gaaer rundt i en Mølle, kun have Sands for een Gjenstand, han skal vænne sig til at iagttage, og iffe oversee, hvad der omgiver og daglig berører ham. Forstaaer han Meningen af de meddeelte Veiriagttagelser, saål vit hân derved faae nye Exempler paa Naturens lovstemmende Virkning, og Maaden hvorpaa denne skal iagttages; forstaaer han dem ikke, saa lad ham underrette sig, og han vil snart have Nydelse deraf. Vil han ikke paatage sig denne Umage, saa maa han finde sig i at Alt er ikke for Alle, og trøste sig med, at ude giveren giver flere Ark end han havde lovet. Det er at for: mode, at de Fleste, som holde Magazinet ville gjemme det, og lade det indbinde. De meteorologiske Jagttagelser ville da, efter nogle Aar, tjene til en lærerig Sammenligning af de forskjellige Wars Veir, og vise at mange Veirforandringer, som man ofte anseer som uhørte, og betragter med et: Slags Frygt, ogsaa have fundet Sted for endda ikke saa mange Aar siden, og altsaa kun opvække vor Forundring eller Studsen, fordi vi have glemt de ældre lignende Tilfælde. For Landmanden maa de meteorologiske Jagttagelser have en væsentlig Mærk værdighed. Man maa undre sig over, at vor Schouws: Bog om Danmarks Veirforhold saa lidet læses hos os. Dette kan ikke være fordi den ei skulde være værd at læse, thi det er den i høl Grad: heller ikke fordi den er vanskelig at læse, thi Forfatteren er overalt klar og bestemt, og bruger ingen Kunstord uden at gjøre Nede for dem. Man maa derimod formode, at de mange Tabeller, den indeholder, have noget

Afskrækkende for den uøvede Læser; men, naar han vil betragte Bogen lidt nøiere, vil han snart see, at disse Tabeller ikke ere til Gjennemlæsning, men til Eftersyn: deels for den som selv vil prøve Beviserne for de fremsatte Love, deels til Ef tersyn ved forefaldende mærkværdige Veirforhold. Da vi. f. Er. i Sommeren 1826 havde en Hede, man holdt for mageløs, og i Januar 1827 en Falden af Barometeret, der satte Folk i Skræk, vilde man let af Schouws Bog have overbeviist sig om at man før har havt næsten lige Tilfælde. Man vilde ikke høre tale om de store Forandringer der skulde være foregaaede i vort Klima i den sidste Menneskealder, dersom Folk raadførte sig med Optegnelser, istedet for at spørge deres skuffende. Hukommelse. Man maa undre sig over, at man ikke, i de selska: belige Smaauenigheder over Veiret i en eller anden forbi gangen Tid tager Tilflugt til Optegnelserne. Saaledes saae

Anm. nylig en Strid, om det havde været Frostveir i Jule: dagene 1827, afgjort ved et Diekast paa Tabellerne i Ursins Magazin.

Vi vende endnu engang tilbage til den almindelige Be: mærkning, at Næringsbrugeren ikke bør læse Tidsskriftet blot for at finde de Afhandlinger, der angaae hans egen Syssel, men ogsaa for at øve og udvide sin Tænkning over Kunstflid i Almindelighed. Har han virkelig læst med Eftertanke, saa kan han ved Aargangens Slutning sige sig selv, at han har anvendt Tid og Penge vel derpaa, om han endog ikke havde fundet een Meddelelse, der umiddelbart angik hans Fag. Den tænksomme Behandling af een Kunstflið har altid noget be: frugtende for den anden. Ikke blot Folk af nær beslægtet Kunstflid, som Kartuntrykker og Bogtrykker, Esrtler og Guld: smed, Porcellainfabrikant og Pottemager kunne lære af hinan den; men selv de af fjernere, som Dampmaskinbyggeren og Uhrmageren; ja endog Folk af Fag, der synes hinanden ganske

uvedkommende, som Brygger og Farver, kunne lære den ene noget Nyttigt af den andens Kunst.

Vi slutte med at bemærke at Udgiveren ikke blot anven: der en ualmindelig Flid paa sit Blad, men at han tillige sørger for en Tryk, der baade er tydelig og tæt, at de tal rige Billedtryk ere forsvarlige, Papiret godt; saa at han ogsaa, heri viser sig som en god Praktiker.

Danmarks nærværende Tilstand;

kortelig fremstillet i Anledning af deres Kongelige Høiheder Prinds Frederik Carl Christians og Prindsesse Wilhelmine Maries Formaling, den 1 November 1828 af St. St. Blicher.

Egennyttige eller letsindige Personer finde i velhavende Huse ofte Regning eller Fornøielse i at fortælle Børnene, at deres Forældres Rigdom er uhyre stor. De unge Mennesker fæste kun for snart og gjerne Lid til disse Forsikkringer, og troe sig særdeles begunstigede af Lykken. Stolende paa den Rigdom, der efter Naturens Orden engang maa vorde deres, ansee de Udviklingen af deres Kræfter og Evner for mindre nødvendig for sig, og uformærkt vænne de sig til en magelig og yppig Levemaade. Det Nyttige taber i deres Dine snart sin Bei tydning; det Behagelige bliver Maalet for deres Stræben, Nydelse uden Arbeide deres Livs Haab. Mens deres Tanker saaledes ideligen ere henledte paa deres særdeles gunstige Stilling i Livet, fødes Selvtillid, Egoisme og Stolthed i deres Hjerter. Men ethvert Uheld, som rammer Familien, finder dem ogsaa kraftesløse, og styrter dem dybere, fordi Selvanstrengelse er dem uvant, og fordi de i sig ikke besidde Midlerne til at hæve sig. Om endog deres Skjæbne bevarer dem for de ulykkelige Tilfælde, som saa ofte omvelte de tilsyneladende meest glimrende Forhold, saa undlader dog ikke Tiden, denne Menneskets store Læremester, at oplyse dem om deres sande