Ind hold. 1. Magazin for Kunstnere og Haandværkere ved G. F. Ursin. B. 1-3. II. Danmarks nærværende Tilstand af St. St. Blicher III. Thomas Kingos Psalmer og aandelige Sange, udgivne .. af P. A. Fenger... IV. Die chronischen Krankheiten von S. Hahnemann, og G. L. Badens Smaaskrifter i Anledning af det homeopathiste System. V. Elverhøi af J. L. Heiberg VI. Om akademiske Grader, og de akademiske Dissertationer i. Anledning af Formælings Heitidelighederne i October 1828. Indledning a) Theologiske Dissertationer b) Medicinske Dissertationer VII. Foranstaltninger og Indretninger til Videnskabers, Efterretning om et Opdragelses- og Lære - Institut for fattige Drenge af Bondestanden VIII. Erflæring C. 1. 11. 20. 40. 52. 61. 71. 89. 97. 103. Om Phrenologien i Anledning af Dr. Ottós phrenologiske Tidsskrift, December 1828. Som bekjendt, maa den saakaldte Phrenologie, eller HjerneNgahlære, ingenfunde tænkes indskrænket til en Undersøgelse m Hjernens Beskaffenhed og Forhold, eller til Forhold, eller til nogensomhelst den særskilt Opgave; den fremstilles som en ny Aands! hilosophie, der ikke er fremmed for noget vigtigt i menneske e Forhold forekommende Spørgsmaal. Denis Bærd og Vigtighed, Nyheden af dens Lærdomme, ens mangfoldige Anvendelser, faavel dem, der alt nu kunne here Frugter, som dem, dens videre Uddannelse lader haabe for fomittende Slægter, förkýnder Hr. Dr. Ottó i de mangfoldige Chriftee, Hoormed han faa utrætteligen vedbliver at forbge por Litteratur. Han bestræber sig hert før de Bise, "Hvor undelig vigtige, hvor uendelig støre, hvor uendelig interéssanté Undersøgelser ere, fom vi skylde denne Bidenskab!" Den er eneste filtre Veileder for Opdragelse og Lovgivning, den eneste' Grundvöld, hvorpaa en fast Moral kan bygges. "Indtil Phrænds fen var opdaget, figer han, vare de philosophiste Principer, vorpaa denne Moral var bygget, ubekjendte, og som en Følges Haf, länge vanskeligère at bringe i Udførelse.” Saalænge hvere Menneske byggede Philosophien & paa egen aen Følelse, redblivet han kunde Mennesker ikke have uden f • uden falske og wærdige Forestillinger om Menneskeheden, men "Phrenologien bertrydder denne Habittig, stjænker Tillid til Menneskehedens Moralitet, og hæver mod Forsyners Anvröninger mangen Frygt, 8 der kunde opstaae ved de blinde dyriske Følelser." Ja selve Lovene for det Skjønne ere os først ved Phrenologien blevne tydelige (Khons Skilderie Novbr. 1825); fun den formaaer ́at give os de faste og urokkelige Principer, hvorefter vi skulle bedømme alle Geniets Frembringelser; Uden den vil der evig være Uvished, Forvirring og Vold; med den afgjøre vi Spørgsmaal, der i Aartusinder have givet Anledning til Strid eller unyttige Grublerier. med d wi de Men yagtet Hr. Dr. Otto selv behandler alle disse Mas terier, og ikke let lader ubesvaret nogen Tvivl, som i saa Henseende kunde fremkaldes vil man dog vanskeligen heraf fatte Principerne for denne Philosophie, som han med faa særdeles Iver ftræber at bringe til Erkendelse. Allerede i Indledningen, Pag. VI, adskiller Forf. Lærens Philofophie fra den egentlige Organlære. "Hiin, figer han ville upaa: tvivleligen de Fleste strar finde overeensstemmende med den sunde Fornuft, og stjænke den deres Bifald" mod denne ders imod "mod.. Muligheden, at opdage de udvortes Tegn, paa de indre Egenskaber, vil maaskee mangen Een sætte sig," og fiden beder han "atter og atter" sine. Læsere ikke at glemme, at det, just beviser Galls Jagttagelsers store Rigtighed, at den Philo sophie, som deraf faa naturligen udsprang, ganske stemmer overeens med fund Fornuft, Sandhed og Erfaring." nas Men angaaende den Philosophie, som saaledes strax findes rigtig, og selv beviser Jagttagelsernes Nigtighed, figer, dog Forf. at Lærens største Fortjeneste og Bærd, netop e dens Philosophie, ene fremstod som en naturlig Følge af Kjend sgjerninger pg gjentagne Jagttagelser." "Man komme ikke med philosophiste Raisonnements; hvor Naturen taler, bør enhver anden Stemme tie. En uomßødelig Kjends;; gjerning er f. Er. den, at Sjelen bestaaer af mange Dele, der sidde i lige fag mange forskjellige Dele af Hjernen. Og herved er? der Mat det Aandelige kan fjendes, fattes og éfteri grandsles."Er Erempel paa en faaban med Fornuft, Sands hed og Erfaringsovereensstemmende Philosopheren findes of Udbrudet vil ikke overhovedet enhver Evne det, hvortil ben fvarer?" Det kommer altsaa blot can paa at vise, hvor disse mange Billier funne findes. Phrenologen tilstaaer dogs at dette har nogen Vanskelighed; thi hvis man blot, efterat have spilt paa en Fleite, log ben ditu,svildes det iffe være fermat finde hvor enhver. Melodie har siddet man dotum má Hvis manosimidlertid antager denne Lære som en blar Formodning, vil man meget misforstaae Forfatterens Mening. Phrenologien beviser, "den lader det ikke blive ved spidsfina dige Fornuftslutninger, ved en sværmersk Indbildnings Skygges billeder." Man spørge f. Er. hvorfor det er en Fornøielses at dandse. Ethvert System om den menneskelige Natur forlader os her, siger Forf., og ene. Phrenologien er istand til at lede 06. Den ikke blot antager, men den beviser, først: at der i hjernen er et: Organ for Dands, som en oprindelig Grund egenskab, ́dernæst, at det er en Fornøielse, at tilfredsstille sine Tilbøieligheder. Phrenologien lover os Opløsning paa de vigtigste Gaader, Beviser for de evige Sandheder, ja! den tilfredsstiller...denzi » Menneskets✅ Hjerte nedlagte "brændende Længsel efter den uendelige Evighed." En Yttring af Forfatteren synes imidlertid bestemt til at advare den Lindviede fra at grubles for meget over denne Aandsphilosophie. Han siger nemlig, Indledn. Pag. VII: "Ikke eet Dieblik vilde Phrænologien kunne have holdt sig. hos et eneste fornuftigt Menneske, om Gall fra først af var gaaet en modsat Vei end den, han gik; om han først havde drømt og speculeret sig til Philosophien, og deraf saa ud draget sen practisk - Anvendelse !??: Uagtet det ikke synes let først at uddrage Anvendelsen, og "saa derpaa" speculere paa 1 detiber offel anvendes ville? up bog søge nærmere 5 Oplysning over disse practiske Anvendelser Eh saadan berøret han med færdeles Hensyn til os fom Danske, Page 4k hvor han nemlig flutter saaledes: "Hermed mene vi og at skulle komme til at omtale hine. 71⁄2 Forbrydere, der bleve: henrettede for: Opa røret paa Christianshavns Børnehuus, og hvis hele? Hjernes Fals Form og Organisation, Liv og Lennet ganske stemmer overeens, med; „det, vi have Phrenologien, at: ¿täkke:sfors" Ac den imidlertid væsentligen griber ind i Retsvidenskaben sees af den: Grundsætning som ere. Phrenologien seer sig istand til at begrunde. Nemlig fat "det er at handle mod at Fors nuft at underkaste Mennesket Love væsentligen forskjellige fra dem de for Mennesket og Dyrene fælleds Grundevner ads lyde:"Dog er det i Særdeleshed med Hensyn til® Opdras) gelfen pg hele Underviisningsvæsenet, at den lader haabe en gjennemgribende Reform, ibet den viser at Aanden i sin Uds vikling ikke maa betragtes som et Hele, men som en Sammens sætning af mangfoldige forskjellige, gjensidigen uafhængige Eva ner, og at man altsaa maa forkaste de Methoder, og i Særs deleshed Sprogstudier, der skulde udvikle Aanden i dens Speelhed; hvorimod man maa stræbe at hjelpe, lidt paa de Organer, hvormed Naturen har været alt for knap, og paa samme Tid at danne Genier af dem, der have store Organer. Desværre er Perfectibiliteten af de Sletudstyrede meget lidt trøstende, men giver da Forf. Anledning til at fremhæve Phrenologiens religiøse Standvunct, idet den lærer os, at Intet maa ansees som "en tilfældig hændelse og at Skaberen ikke har tilladt Mennesket selv "at opfinde dets Evner.” szsEn mere glimrende Gjenstand finder. Phrenologen dog i Menneskehedens Fremskridt til Oplysning og Forædling. Han, og ene han er i Stand til at afmaale dens « Grændser ;7 "Elephanten og Hvalfisken," siger han, ere uendelig større end |