som den, „hvori kun to Potenser af den Ubekjendte forekomme med den Egenskab, at den høieste Potens er det Dobbelte af den Lavere." Denne Definition passer paa nedenstaaende Ligning: x" + x m log x + log 2 log x +xm q = 0, hvori kun to Potentser af den Ubekjendte forekomme med den Egenskab, at den heieste Potents er det Dobbelte af den lavere, men aldeles ikke paa den Ligning, som Forf. har havt isinde at definere. Der beganes nemlig i Definitionen to Feil; for det første udelukker den ikke alle andre Potentser end de To, der skulle findes i Ligningen, for det andet bruges her atter Udtrykket Potents for Exponent. Den omtalte Ligning bør defineres som den, hvori den Ubekjendte forekommer kun i to Potentser, af hvilke to Potentser fremdeles den ene har en dobbelt saa stor Exponent som den anden. Flere ligesaa isinefaldende Feil kunne eftervises, hvis det skulde gjøres fornødent. Ovenstaaende er imidlertið tilstrækkeligt til at vise, med hvilken Varsomhed man maa betjene sig af denne Bog ved Underviisningen. Hvad nu No 1 eller vor Forfatters Samling af mathematiske Opgaver angaaer, da beroer Brugbarheden af en saadan Samling deels paa den Orden, hvori Opgaverne følge paa hinanden, deres Mængde og hensigtsmæssige Valg, deels paa en saa noiagtig Correctur som muligt og den omhyggeligste Beregning af Resultaterne. Bogen er aldeles unyttig, hvis der i den findes mange Trykfeil eller feilagtigt beregnede Resultater, og navnlig for: feiler den da ganske sin Hensigt at lette Læreren Arbeidet, da han selv maa efterregne ethvert af Eleven_fundet Facit, der afviger fra det i Bogen angivne, paa hvis Rigtighed han ikke kan stole. Forlader Læreren sig derimod paa Bogens Resultater, saa kan Ele: ven til evig Tid arbeide paa en Opgave inden han faaer det i Bogen anførte urigtige Resultat. Nærværende Exempelsamling, som ellers ikke vilde være ganske ubrugbar, er af disse sidst anførte Grunde næsten aldeles ubrugelig, thi den vrimler af forvirrende Trykfeil. Til Beviis ville vi anføre Trykfeilene og de urigtige Resultater fra tre Blade i Exemplerne og Opgaverne og de tilsvarende i Resultaterne. Trykfeilene findes ligesaalidt som de urig: tige Resultater rettede i Bogen selv. Det allerførste Erempel viser strax hvad man har at vente. Det er nemlig a+a+a—a—a og dets Resultat angives liigt 2 a. = I det 24de Additionsexempel anføres 6 abc3 3 abc i Resultaterne 4 abc3. I det 26de Additionsexempel forekommer Størrelsen 3a2b-2 uden at der i Exemplet findes nogen eensartet Størrelse, som ved at adderes til den giver 0, og dog forekommer denne Størrelse ikke i Resultatet. —5—25 +11\/18 + 50 +3\/— 625 +7-80 - 3-16-4-200 + 32 − 2 \ — 5. Det hertil anførte Resultat (Pag. 95 nederst) er - 31 \/− 1 +5\/2 ɣ-1-1-15 /2+7 −1 (25 \/⁄2 — 28 \/3+2 √5) \— 1 medens det herfra afvigende rigtige Resultat derimod er 4 - 1 (→ 31 — 20\/2 + 26 \/5) + 7 \— 1 — 15 \/2. 7de Exempel fammesteds er 5a+3b-1+3a-8b\-1+2f\/100, 1 t=d+V[2ds+(-)] da derimod det rigtige Udtryk for ter a Man seer heraf, at der paa tre Blade i Exemplerne og de dertil svarende i Resultaterne findes Elleve Trykfeil, idet jeg nodig vil antage, at nogen af disse Feil skulde have sin Oprindelse i Feilregning. De beklagelsesværdige Elever, som skulle opløse den 8de og 10de Opgave Pag. 56, ville aldrig, saa længe de bruge Bogens 16de og 4de Formel (Pag. 54 og 53) kunne faae noget rigtigt Resultat. Pag. 24 i den anden af de „Opgaver, som lede til Ligninger af første Grad", mangler netop det fornemste Datum, hvoraf Opløsningen afhænger. Opgaven lyder saaledes: „Tre Personer faae Penge liggende paa et Bord. A sagde: Jeg har tre Gange saa mange; B: Jeg har 4 Gange har 5 Gange saa mange som B. det; hvormeget havde hver ?" man kan beregne hvormeget der heller ikke angive, hvormeget hver Person havde, kort sagt det er umuligt af de givne Data at finde et Svar paa denne Opgave. Man overraskes derfor meget ved i Resultatet (Pag. 86 nederst) at finde Opgaven besvaret. Det hedder nemlig her: „Paa Bor= det 8 Rbdlr. A 24, B 96, C 480." Hvorledes man er kommet til dette Resultat, vil vistnok være enhver Mathematiker en Gaade. saa mange som A; C: Jeg Hvormange Penge paa BorHer er ikke givet noget, hvoraf laae paa Bordet, man kan følgelig P. D. Broager. Bemærkninger om offentlig Meddelelse af udenlandske Journalers Domme over danske Forfatteres Skrifter. For " or nogen Tid siden bekiendtgiordes i et af vore meget læste Blade, at Udgiveren for Fremtiden vilde meddele, hvad man nu og da har kaldet Udlandets eller Udlænderes Domme over danske Forfatteres Skrifter." I Forbindelse med dette Løfte le= verede samme Blad efter udenlandske Journaler en Lovtale over en af vor Litteraturs nyeste Romaner, og en Dadel ever en dansk Skolemands Doctor Disputats. Det er ikke Hensigten her at vise det Overdrevne i den ene Forfatters Roes, og den Andeng Dadel; men da deslige Meddelelser, endskiøndt fieldnere end forhen, dog undertiden forekomme i vore Blade, er det maaskee Umagen værd at henlede Opmærksomheden paa, at der ikke kan opnaaes noget ønskeligt ved en fragmentarisk og derved eensidig Meddelelse af de Domme, som forekomme i fremmede Tidsskrifter og Blade over danske Forfatteres Urbeider. Deslige Domme fortiene vistnok overhovedet ikke at meddeles i vore Blade og Tidsskrifter, undtagen forsaavidt de udmærke sig som fortrinlige Bedømmelser af vedkommende Bøger. Men jeg veed ikke, hvorledes det hos os fra ældre Tider er bleven Skik og Brug, at ansee det som noget mærkeligt, at en dansk Forfatter er bleven omtalt i Udlandet, og at holde det for en større Ære at være roest, ligesom for en større Skam at være dadlet af Fremmede, end af vore Egne. For en Deel kommer dette vel deraf, at det i ældre Tider var en Sieldenhed, at vort Sprog kienttes og vore Skrifter omtaledes af Udlændinge, saa at man meente at maatte udhæve det, som noget Mærkeligt, naar det nu og da skeete. Dertil kommer, at disse „fremmede Domme" tilbyde |